Om Katrine

Kontakt mig her

Exam. Erhvervsassurandør

Jeg startede i forsikringsbranchen i år 2013, hvor jeg blev ansat af Palle Larsen.

Her medvirkede jeg til opstarten af forsikringsagenturet Assura Alliance ApS, og blev partner 2 år senere. Agenturet blev opkøbt af Købstædernes Forsikring i år 2016.

Efter endt udannelsesforløb på Forsikringsakademiet i foråret 2017, besluttede jeg mig for, at starte et nyt agentur. Dette blev en realitet i sommeren 2017, hvor KH Din Assurandør ApS blev etableret, og blev Holbæk og omegns nye lokale forsikringsagentur.

Jeg har intet mål om at blive en stor sælger, men jeg brænder til gengæld for at rådgive og hjælpe kunderne. Det har aldrig været salget, som har givet mig det store sus i maven, men derimod kundernes positive tilbagemeldinger, der har været den store motivation.

Privat er jeg gift med fysioterapeut og osteopatstuderende Casper Glistrup, og sammen har vi vores søn, Oliver, på 7 år. Vi bor på Tuse Næs, og kontoret drives på Præstebrovej 15 i Hagested.